Fiskeri i Europasøen i Flauenskjold
Kristianhåbs vej, 9330 Dronninglund
Når du camperer på Flauenskjold Autocamperplads kan du gratis fiske i byens sø. Søen er gennem en årrække blevet udvidet med Bålhytte, Shelter og sti rundt om søen. Derudover lægger søen græs til det årlige Sankt Hans arrangement. Søen er offentlig, hvorfor det kræver Statens lystfiskertegn.
I søen er der mange forskellige arter, og der er muligheder for såvel de små som den øvede fisker. Søen grødeskæres en gang årligt, men kan være ramt af en del søgræs.
Arter i søen:
- Skalle
- Aborre
- Gedde (Obs. på fredningsperiode i ferskvand)
- Regnbueørred
- Skælkarpe (Skal genudsættes)
- Spejlkarpe (Skal genudsættes)
- Guldkarusse (Skal genudsættes)
- Ferskvandkrebs (Obs. på fredningstid i ferskvand)