Mountainbike i Dronninglund naturpark

For hele familien:

Slotsgade 9, 9330 dronninglund

Mellem Dronninglund by og Dronninglund Slot ligger Dronninglund Naturpark, hvor MTB-banen er etableret. “Den Grønne Oase”, som naturparken bliver kaldt, har mange aktiviteter for hele familien. Her er der mulighed for minigolf og tennis ved skovkiosken samtidig med, at der i naturparken er en junglesti, hvor børnene kan boltre sig.

Mountainbike i Hjallerup

Hjallerupvej 52, 9320 Hjallerup

I Byskoven i Hjallerup finder du en 3 km lang mountainbikebane. Banen blev indviet i 2012 efter frivillige fra cykelklubben Team Hjallerup havde arbejdet i skoven gennem længere tid. Mountainbikebanen består af to ruter, som begge slår sving gennem træer, forbi skrænter og længere stræk. Da banen er for alle, er der også indtegnet to ruter; en rød og en blå. Den røde rute indeholder lidt af hvert og kan dermed siges at være til de mere øvede ryttere, mens den blå bane tager mere hensyn til nybegynderen og fører rytteren udenom skrænterne. Ruterne er udstyret med skilte, så det er nemt og overskueligt at finde rundt. Begge er ensrettede for at forhindre ulykker. 

Mountainbike i Stagsted skov, Flauenskjold.

Dannerhøjvej, 9330

Kør gennem den smukke gamle skov langs grusvejene langs og igennem skoven. Der er ingen tracks, men derimod grusveje, som er perfekte til en tur for hele familien. Området er præget af vild natur og forskellige landbrug med dyr som får, køer og geder.

Mountainbike i Dronninglund storskov

Skoven i Dronninglund giver muligheder for oplevelser til både nybegynderen og den øvede. Der er alt fra stejle skrænter, til rolige grusveje. Ruterne går igennem den gamle skov, og der er på hele ruten en smuk natur.

Gå tilbage til Oplevelser